Category: Pool – Inde og Ude

Udskiftning af liner i pool – Søndervig

Udskiftning af liner i pool – Søndervig

På dette projekt havde kunden et ønske om noget lidt ud over det sædvanlige.

Valget faldt på en liner med et anderledes og eksklusivt udtryk, som man ikke ser i ret mange pools.

Samtidig ønskede kunden en løsning, hvor lineren ikke kun skulle monteres i selve poolen, men føres videre op ad væggene omkring poolen.

Formålet var både at skabe et sammenhængende udtryk og samtidig beskytte Fermacell-væggene mod vand og fugt.

Det var ikke en løsning, vi tidligere havde udført på denne måde – men vi er ikke bange for at tage en udfordring op.

Med fokus på detaljerne og tilpasning undervejs fandt vi en løsning, der passede til både kundens ønsker og rummets opbygning.
For os handler godt håndværk ikke altid om at gøre, som man plejer – men om at finde den rigtige løsning til den enkelte kunde.

FLERE BILLEDER FRA PROJEKTET

 

Beskadiget PP-pool til ny linerløsning

Beskadiget PP-pool til ny linerløsning

Denne pool havde fået omfattende skader. Det eksisterende PP-kar var flækket, og bunden havde løftet sig og stod nærmest som en flitsbue. I stedet for at udskifte hele poolen blev løsningen en komplet renovering med ny liner.

Først blev bunden rettet op og fastgjort med nitter, så der igen var et stabilt og jævnt underlag. Herefter blev der monteret filt i bunden for at skabe et godt underlag for den nye liner.

De eksisterende indstøbningsdele blev samtidig udskiftet og ombygget til modeller beregnet til liner, så hele poolen var klar til den nye løsning.

Til sidst blev en ny liner tilpasset og svejset direkte i poolen. Efter færdiggørelsen blev poolen fyldt med vand, anlægget startet op og installationen gennemgået.

Resultatet er en tidligere beskadiget PP-pool, der har fået nyt liv og igen står klar til mange års brug – uden at hele poolen skulle udskiftes

 

Brændt teknikrum i sommerhus

Brændt teknikrum i sommerhus

Et projekt med en varighed på seks uger, hvor vi stod for genopbygning af et komplet teknikrum til både pool og spa.

Vi installerede følgende til pool:
– To sandfiltre
– En cirkulationspumpe til pool
– Frekvensstyring til pool
– Klorinator
– Varmelegemne
– Digital temperaturstyring af pool direkte fra poolrum
– Rensning og rengøring af affugter
– Modstrømsanlæg
– Pooltæppe
– Samt diverse andre dele

Til spa:
– Cirkulationspumpe
– Terapipumpe
– Varmelegeme
– Styring til betjening af vand, luft og lys.
– Luftblæser
– Lys
– Klorinator
– Brugerbetjent spa/pool overførsel (vand fra pool til spa)
– Dertil kommer at vi installerede vores egenudviklede automatisk opfyldningssystem med vand fra poolen, som kan styres direkte fra poolrummet.

BILLEDER FRA PROJEKTET